Bestyrelsesmøde 5 (19.11.2024)
DAGSORDEN
Bestyrelsesmøde, Stengadevej 2a, 5953 Tranekær, 19.11.2024 kl. 15.00-17.00.
Referat af bestyrelsesmøde 191124
Tilstede: Bo, Axel, Philip, Niels, Henny, Jon & Lene
1) Godkendelse af referat fra sidste møde:
Referatet blev godkendt.
2) Økonomi og medlemmer:
Økonomi: Kassebeholdningen er på kr. 65.000 – kr. 67.000.
Medlemmer: Der er kommet 2 nye medlemmer siden sidst.
MobilePay fungerer fortræffeligt.
Det vil være muligt at søge Nordea Fonden om midler til lydisolering af Beboerhuset. (Arbejdsgruppe nedsættes medio januar)
Man afventer Fynske Banks reaktion på manglende oplysning af persondata til Uni00.
3) Mobil- og netdækning i Tranekær med bredbåndspuljen
Jon oplyste følgende om projektet: Det strækker sig fra Korsebøllevej i nord til Almindingen i syd, samt fra Botofte i øst til Åsøvej i vest. 126 husstande ud af 157 mulige har sagt ja tak til Bredbånd.
Skywire’s udbudspris: 7.870.000 kr.
TDC’s udbudspris: 5.802.000 kr.
SEF Fiber’s udbudpris: 3.285.000 kr. -> Valgt som vores partner!
Ansøgningen er fremsendt til Klima- & Datastyrelsen, og der kan forventes svar i løbet af december 2024.
Hans-Erik skal have ros for at have skaffet 6 nye medlemmer på baggrund af ordlyden i vort brev til de borgere, som havde takket ja til Bredbånd. Heri blev ikke-medlemmer nemlig opfordret til at melde sig ind i Beboerforeningen.
4) Ny nabofunktion
Vi følger med på sidelinjen mht Pichardts planer.
5) Evaluering af Lys i Mørket:
Det var et fint arrangement med ca. 50 gæster. Måske skulle man arbejde på at få bedre belysning (Henni’s Spots?) samt evt. et lille kort over byen, så folk bedre kan finde vej.
Det vil være rigtig fint med et foredrag om de mange fotos, som findes om Tranekær – Tommy vil bestemt kunne fortælle mere detaljeret om Livet i Tranekær.
6) Henvendelse fra Lokalrådet i Snøde:
Vi har med tak modtaget skrivelse fra ovennævnte med opfordring til at yde dem økonomisk støtte.
7) Fremtiden for Tranekær By og Omegn – hvordan kommer vi videre?:
Philips udkast til diskussionsoplæg mailes til alle medlemmer/ikke-medlemmer (Slotsgades flexbolig-ejere) i det nye år. Borgere, som ønsker at komme med kommentarer/forslag kan skrive til Webmaster og meddele om de er interesseret i et møde, som herefter kan blive arrangeret i Beboerhuset.
Herefter er målet, at et bearbejdet diskussionsoplæg skal kunne bruges i Tranekærs videre udvikling. Caspar Jebsen skal naturligvis også modtage en kopi af oplægget.
8) Kommende arrangementer:
Aloras sysleaftener har været en succes med masser af hygge, strikke-sysler og te-drikning. Næste arrangement bliver mandag d. 2/12 med tilmelding til Alora. Opslag følger til Beboerforeningens medlemmer.
Derudover vil Alora jule-hygge sammen med os onsdag d. 11/12 fra kl. 19 – 21, hvor Livet i Tranekær vises på skærmen, hvorefter Henni læser en lille julehistorie som evt. følges af nogle julesalmer. Der vil blive serveret Gløgg/kaffe og æbleskiver til en pris af Kr. 20,-
Der er kommet flere tilmeldinger efter udsendelse af en ‘reminder’ til Fællesspisning tirs. d. 26/11 kl. 18.30. Runde borde udskiftes med langborde samt duge mandagen før arrangementet.
2025
Ene Jæger kommer til Beboerhuset onsdag d. 22/1 – tidspunkt følger.
Fællesspisning i januar: onsdag d. 29/1
Mikkel Starups film vises onsdag d. 12/2
Fællesspisning i februar: torsdag d. 27/2
Generalforsamling i marts: lørdag d. 8/3 kl. 13.00
Jesper Holst holder foredrag om Mongoliet – enten onsdag d. 19/3 eller tors. d. 20/3
Fællesspisning i marts: fredag d. 28/3
9) Håndtering af IT udstyr i Beboerhuset:
Jon arbejder på en ‘quick-guide’ som gerne skulle kunne præsenteres d. 11/12, 1/2 time før vores julehygge …..
10) Lydisolering på baggrund af Christinas forslag:
Gardiner med støjabsorberende funktion skal indkøbes. Arbejdsgruppe bestående af: Christina, Henni og Lene blev nedsat.
11) Evt.:
Der skulle allerede eksistere en velkomstfolder til nye beboere – Axel kigger i gemmerne.
Axel tager desuden kontakt til Tommerup-akustiker.
12) Næste møde: Tirsdag 14/1 kl. 15.00