- Denne begivenhed er allerede afholdt.
GEOPARK DET SYDFYNSKEØHAV – UNESCO, FEDTEMØG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING NEDEFRA
november 13, kl. 19:00 - 21:00
Ved Rasmus Elmquist Casper, sekretariatschef i Geopark Det Sydfynske Øhav
Geopark Det Sydfynske Øhav er i foråret udnævnt som Danmarks tredje UNESCO Global Geopark. Det er den foreløbige kulminationen på fem års intenst etablerings- og ansøgningsarbejde, og vores område er nu kommet på UNESCOs verdenskort med i alt 213 geoparker i 48 lande.
Rasmus, som har en baggrund inden for naturfilosofi, kommunikation og ledelse, fortæller levende om formålet med geopark-arbejdet, UNESCO og ”bottom-up” tilgang til bæredygtig udvikling. Herunder geoparkens særlige geologi, demokratisk organisering, bæredygtig turisme og Øhavets økologiske tilstand. Rasmus inviterer til (konstruktiv) dialog om den aktuelle udfordring med iltsvind og relevante udviklingsprojekter.
Privat ejer og sejler Rasmus den gamle Strynøpaket FORTUNA – et fragtskib fra 1915 – og var formand for Træskibs Sammenslutningen i Danmark fra 2016 til 2021. Man må derfor forvente en sætning eller to om områdets maritime kulturarv.